Aalborg Lufthavn med ny rekord
Februar 2018 blev den største februar i Aalborg Lufthavns historie. Februar 2018 slog den hidtidige februar-rekord fra 2016.
I februar 2018 rejste 114.495 passagerer til og fra lufthavnen mod 108.883 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn i februar 2016.
Og så var der endda 29 dage i måneden tilbage i 2016.
Når man sammenligner februar 2018 med februar 2017, så var der tale om en fremgang på 7,6 procent.
Det er den massive vækst i udenrigstrafikken, der sikrer månedsrekorden. Udenrigstrafikken voksede med 72,6 procent - svarende til 38.875 udenrigspassagerer i februar 2018 mod 22.517 i februar 2017.
Indenrigstrafikken er sammen med chartertrafikken stadig presset.
Der var en tilbagegang i indenrigstrafikken på 6,1 procent i februar 2018. Således rejste 63.560 indenrigs i februar 2018 mod 67.693 i samme måned sidste år.
Derudover var der i februar 2018 12.060 chartergæster, der rejste til og fra Aalborg, mod 16.198 rejsende i januar 2017. Det giver en samlet tilbagegang i chartertrafikken på 25,5 procent.