Billede beskrivelse

96 frederikshavnske børn får en lidt bedre juleaften

21. december 2023 kl. 19.01

Gestus Nord, Handelsforeningen FREDERIK og Kop & Kande har igen i år involveret byens borgere i en velgørende event, der har givet 96 børn fra vanskeligt stillede familier en juleaften med lidt større pakker under træet. 

Det er markant flere end sidste år og et tegn på, at inflationen har gjort det svært for mange familier, især i juletiden.

I Kop & Kande har kunderne kunnet tage et hjerte fra ønsketræet. På hjertet stod navn, køn, alder og fritidsinteresse for et af de 96 børn. Herudfra har borgerne så købt en gave til en værdi mellem 200 og 300 kr. og afleveret i Kop & Kande eller hos FREDERIK sammen med hjertet. På den måde har borgerne bidraget med omkring 25.000 kr. til projektet.

Arrangement i biografen

Gaverne blev uddelt til de 96 børn ved et arrangement i Palads Teatret, som samtidig bød på Far til 4-film og popcorn. 

Gaveuddelingen blev foretaget af Jette Nørsøller Uhrenholt, projektleder i Gestus Nord, handelschef Dan Kobberup og selveste Santa Julle alias Kjeld Rye.

Gestus Nords er en velgørende forening, hvis målgruppe er nordjyske børn og unge, der er oplever udfordringer i hverdagen. Det kan være udfordringer, der bunder i økonomiske forhold, skelsættende begivenheder eller mistrivsel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste