Billede beskrivelse

70 børn og voksne fra Skagen Håndboldklub besøgte Skallerup Seaside

03. februar 2022 kl. 17.00
Opdateret 04. februar 2022 kl. 09.33

Efter flere nedlukninger af både træning og sociale aktiviteter var Skagen Håndboldklub i weekenden endelig på tur igen i Skallerup Seaside. Den årlige tur kunne afholdes næsten under normale forhold.

70 børn og voksne drog torsdag 27. januar afsted til Skallerup Seaside i håb om endnu en fantastisk weekend. Folk ankom i takt med, at de fik fri fra skole og arbejde. Menuen stod på hjemmelavet pizza i de enkelte hytter.

I løbet af turen var der arrangeret både bolsjekogeri, fælles grillhygge, tur i svømmehal og sport. Flere samlede sig i biografen og bowlinghallen for at følge de danske håndbolddrenge i semifinalen ved EM mod Spanien.

Storm Maliks rasen fik dog den planlagte grillhygge flyttet fra aftensmad til frokost.

Søndag var hjemrejsedag, og både børn og voksne trængte til en stille og rolig dag efter et par særdeles aktive dage.

- Jeg synes, at Skallerup Klit-turen har været sjov og spændende. Vi er kommet tættere på hinanden som hold og har lært de ældre og de yngre fra klubben bedre at kende. Både forældre og børn hyggede sig rigtigt meget sammen. Jeg glæder mig allerede til næste gang, siger Andreas Bech, der spiller på U15 drengeholdet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste