7. gang er lykkens gang

For tredje gang holdes international harmonikafestival i Frederikshavn 18. og 19. august

18. august 2018 kl. 18.54
Opdateret kl. 19.12

FREDEFRIKSHAVN: Tredje gang er lykkens gang, påstår ordsproget, men det holder ikke helt, når det kommer til at etablere og indarbejde noget nyt - en international harmonikafestival for eksempel.

- Man siger, at det tager seks eller syv år at indarbejde noget nyt som denne festival, før den er etableret, men syv år er ligesom udgangspunktet, siger en af folkene bag den internationale harmonikafestival i Det Musiske Hus i Frederikshavn, Jens Ole Amstrup, festivalleder og med til at tage initiativ til festivalen.

Squeezebox International Accordion Festival 2018, som den internationale harmonikafestival hedder så fint på engelsk, holdes for tredje gang weekenden 18. og 19. august.

Så ifølge statistikken har festivalen endnu tre eller fire år at løbe på, før den kan kalde sig bæredygtig, og at det var en god ide, som han og Mette Duedahl Pedersen fik for nogle år siden.

Noget kunne tyde på det.

- Vores billetsalg er stigende. Selv om det ikke er prangende, så går det den rigtige vej, fortæller Jens Ole Amstrup.

Festivalen har i sin spæde begyndelse satset mest på de nordiske forbindelser, hvor hovedvægten af musikken leveres af musikere fra Finland, Sverige, Norge og Danmark.

Med tiden vil man gøre festivalen bredere, og da NORDJYSKE kiggede forbi lørdag eftermiddag, var norske Frode Haltli på scenen med saxofonisten Trygve Seim, og deres fremførselse hører til dem, der får folk med fordomme mod harmonikamusik til at forstumme.

- Vi oplever også nu, at flere henvender sig til os for at høre om muligheden for at komme og optræde, siger Jens Ole Amstrup om forskellen på selv at skulle finde alle musikerne til, at de nu selv henvender sig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste