Seneste nyt
Billede beskrivelse

61 vindere på Sæbygaard

08. januar 2024 kl. 19.00

I december måned udskrev Sæbygaards Venner en konkurrence for børn, der skulle hjælpe julemanden med at få talt sine nisser i mandtal.

Hele halvtreds små nisser var hoppet op i slottets vindueskarme, hvor de kunne beskues af de mange børn, der sammen med deres forældre og bedsteforældre havde valgt at gå en tur omkring bygningen og kikke vinduer.

61 af børnene må have haft den store kugleramme med for at holde styr på, at der var 50 nisser i vindueskarmene og samtidig samle bogstaver så de kunne svare på, hvad julemanden havde med til Sæbygaard.

Julemanden havde taget Rudolf, nissemor, juleknas og gaver med i de hyggelige pyntede julestuer.

Hanne Salling fra venneforeningen fortæller, at der mødte mange børn og voksne op den 30. december, hvor alle, der havde svaret rigtigt kunne hente deres gaver, og hvor der blev budt på kaffe og knas.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste