50 gode år med AMA
Krudten er lagt i mølpose: Nu bliver det spændende at se, hvad der kommer i stedet
I godt 50 år udviklede Ammunitionsarsenalet i Elling sig til at blive den danske pendant til Bofors og Nobel - Sveriges førende våbenfabrikker.
Og udviklingen blev grundlagt med afsæt i ufaglært arbejdskraft, som gennem intern oplæring sikrede AMA en naturlig plads i sikkerhedssamarbejdet de skandinaviske våbenvirksomheder imellem.
Ud over at fabrikere patroner og raketter viste Ammunitionsarsenalet vejen som den virksomhed, der mest miljøvenligt kunne destruere affalds-material, så på mange måder kan man sige at det eventyr, vi i dag kalder for Recycling Frederikshavn står på skuldrene af den indsats en fremsynet ledelse med støtte fra dedikerede medarbejdere lagde for dagen frem til den venstreledede regering i 2008 valgte at outsource den danske virksomhed som led i tidens privatiseringsbølge.
Det blev en spansk virksomhed, der overtog AMA - og for godt et år siden smed de håndklædet i ringen og lukkede virksomheden.
Det betød, at de 63 ansatte, der var tilbage mistede jobbet.
Produktionen stoppede sidste år 31. marts.
En af dem, der har fulgt Ammunitionsarsenalet tæt er Cai Møller, der som ufaglært ungersvend på blot 22 somre - og med langt hår og endnu længere skæg - kom gennem portvagten på Tuenvej en efterårsdag i 1974.
Siden blev han tillidmand og var i den funktion i tæt parløb med stedets ledelse med til at positionere Krudten i Elling som en virksomhed, der nok arbejdede med trotyl og andre farlige elementer, men som gjorde det miljøvenligt og frem for alt sikkert.
Det skete gennem en række faste procedurer, som nøje blev indarbejdet hos alle i de mange værksteder.
- Vi havde således de af vore ansatte, der arbejdede med trotyl, på radiografkurser i København, for granaterne skulle gennemlyses for at se om der var luftbobler i trotylen.
- Det var opkvalificering på den gode måde og et eksempel på, hvorfor AMA var så god en arbejdsplads, fortæller Cai MøllerDet var opkvalificering på den gode måde og et eksempel på, hvorfor AMA var så god en arbejdsplads, fortæller Cai Møller, der stoppede efter 17 år for at blive SiD-formand i Frederikshavn. Siden har visitkortet også budt på LO-boss og HK-kontorchef.
I dag er pensionist, men de mange år på Krudten glemmer man aldrig.
Tæt ved 300 var i de gode tider ansat på Ammunitionsarsenalet.
De fleste var ufaglærte, men sammen oparbejdede en kæmpe specialviden, der gjorde Elling-virksomheden til en af de førende i Europa.
Det var opkvalificering på den gode måde og et eksempel på, hvorfor AMA var så god en arbejdsplads, fortæller Cai MøllerCa
Så selv om man måske kunne fristes til at ønske, at Frederikshavn Kommune kunne få gendannet den tidligere virksomhed, nu hvor den spanske fabrik er lukket, så tror Cai Møller ikke på det scenarie.
- Desværre. Den oparbejdede viden er gået tabt, så selv om den danske stat gik ind og besluttet sig for at indfase produktion, der er vigtig for landet, så er det næppe sandsynligt, at man vil kunne gøre det. Det er ærgerligt, for det var en virkelig god virksomhed for en kommune, som vores, siger Cai Møller.
Dels gav den mange gode arbejdspladser til ufaglærte mænd og kvinder og dels var AMA på mange måder banebrydende og tilgangen til, hvad der kunne bedre arbejdsvilkårene for folk ved en samlebånd med egensidigt gentaget arbejde.
- Vi fik besøg fra HMAK i Hjørring, hvor en instruktør gav os viden om, hvordan vi kunne lave pausegymnastik - og det blev indført på hele arbejdspladsen, så vi virkelig fik blødt musklerne op, fortæller Cai Møller, der i øvrigt selv var med til at brede instruktionerne ud til alle ansatte.
- Min chef - Poul Pedersen - havde lagt mærke til at jeg ofte sad med et stykke papir og en blyant og tegne i vore pauser og faldt for min lidt tegneserieagtige streg. Og så fik jeg til opgave at illustrere øvelserne, siger Cai Møller, som dog forlængst har lagt den hobby på hylden.
Og det er Danmarks håndtering af ammunition også.
Og derfor er anlægget sat til salg, som man kan læse andet steds i avisen.