50 år uden Sæbybanen

Om ganske få dage - nemlig 31. marts - er det 50 år siden, at Sæbybanen blev nedlagt.

Banen udgjorde den østligste del af Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane A/S.

Delstrækningen mellem Nørresundby og Fjerritslev blev åbnet i 1897, og 17. juli 1899 afgik indvielsestoget fra Nørresundby ad den 77,2 km lange strækning mod Frederikshavn, som blev kendt som Sæbybanen.

Den yngste del af frederikshavnerne kan ikke huske banen, men vi har den alligevel som en integreret del af vores hverdag, fordi det gamle baneterræn siden er udnyttet til cykel- og gangstien fra Rådhus Alle og sydover helt til Sæby.

Det er simpelthen den trafikale åre, cyklister bruger til at fra sydbyen.

Men fra 1899 og frem til 1962 kunne frederikshavnerne taget toget enten helt til Aalborg eller stå af ved trinbrættet ved Møllehuset en varm sommerdag for at nyde en øl eller en kop kaffe i de smukke omgivelser.

Men lad os tage turen tilbage til Jernbanens liv op gennem 1900-tallets første halvdel.

Som det gjaldt for landets øvrige privatbaner, mærkede Sæbybanen også den øgede konkurrence fra den stigende bilisme med privatbiler, rutebiler og lastbiler i årene før 2. verdenskrig, ligesom man modsat oplevede en stærkt forøget efterspørgsel på jernbanetransport af gods og passagerer i krigsårene.

Det pressede økonomien og de private jernbaner viste stigende underskud.

Det lykkedes at få så meget styr på situationen, at banerne fik mulighed for at fortsætte deres drift.

Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane A/S havde allerede i 1930’erne anskaffet sig motormateriel i form af Triangelmotorvogne og Frichs diesellokomotiver af den 4-kantede type, ligesom man i en periode fra 1940 også havde anvendt skinnebusser af vejbustype for at begrænse brugen af den dyrere dampdrift.

Skinnebusserne

I 1947 var Scandia i Randers parat til at levere de første danskbyggede skinnebustog og det blev privatbanernes foretrukne togtype, og fremførte i 1960’erne fem af de syv daglige passagertog i hver retning på Sæbybanen, mens et af diesel-lokomotiverne fremførte et persontog samt et hverdagsgodstog i hver retning.

Endelig kørtes et togpar fra Aalborg til Aså og retur med en Triangelmotorvogn.

Det ordinære godstog afgik fra Sæby allerede om formiddagen.

Men anvendelsen af Triangel-motorvognen fra Aså og et lokomotivtrukket persontog, der begge kunne medgives godsvogne gav mulighed for også at få de senere færdiglæssede godsvogne fra Sæby og fra Sæbybanens største godsstation - Nørresundby Havnestation afsted til viderebefordring fra Aalborg samme aften samt lejlighedsvis også at få befordret en fiskevogn fra Aså eller Gandrup.

Rutebilerne pressede

Set med nutidens øjne var Sæbybanens syv passagertog dog et utroligt lille trafikudbud, som sammenholdt med den stigende konkurrence fra rutebilruter, der altid var parat til at kapre kunder med flere daglige afgange og den kortere rejsetid mellem Sæby og Aalborg med rutebil direkte ad hovedvej A10, nok også var en stærkt medvirkende årsag til, at banen tabte persontrafikken til rutebilerne.

Mange af Sæbybanens landstationer var i 1950’erne bemandet med 2 personer, da stationen af hensyn til ned- og oprulning af de manuelt betjente bomme ved stationens stedlige jernbane-overskæringer skulle være bemandet fra dagens første til sidste tog, hvilket også nødvendig-gjorde afløsning fra hovedkontoret eller andre stationer på fridage.

I sidste halvdel af 1950’erne begyndte man at udskifte de stationsbetjente bomme med automatiske blinklysanlæg, og det gav mulighed for en svagere bemanding på stationerne - uden man dog fjernede postekspeditionen.

Posten betalte

Postvæsenet betalte nemlig Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane A/S for at håndtere postekspedition på stationerne ud fra en landsdækkende standardkontrakt.

Så postvæsenet var så afgjort en af banens særdeles store kunder - hvis ikke den største.

Set i sammenhæng med nutidens langsommelige postgang i Danmark, hvor man skal være heldig, hvis et brev når at komme frem indenfor fem dage, var postbefordringen dengang af en helt anden og væsentlig højere kvalitet.

Dag til dag postbefordringen mellem landsdelene var planlagt og styret på særdeles dygtig vis af postvæsenets to egne jernbanepostkontorer.

Hvis afsenderen blot sørgede for at få sit brev til Sæby eller Frederikshavn lagt i en postkasse i København inden kl. 18, ville brevet nå første natposttog (tog 85) fra København kl. 20.35. Undervejs blev brevet udsorteres i postsækken og modtageren ville så få brevet fra København leveret på sin adresse med dagens postudbringning.

Begyndelsen til enden

Hjørring Amts Vejvæsen havde igennem nogle år forberedt anlæg af en omfartsvej uden om Sæby - den nuværende E45, og i projektet indgik en ny vejbro over Sæbybanen nord for Sæby.

Det fik Hjørring Amts Vejvæsen til at give Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane A/S et tilbud og en erstatning, hvis de ville nedlægge jernbanestrækningen fra Sæby til Frederikshavn.

Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane A/S accepterede tilbuddet, da driften var stærkt underskudsgivende ikke mindst på grund af den stadig mere mærkbare konkurrence fra Smeds rutebilruter.

Så strækningen mellem Frederikshavn og Sæby blev derfor nedlagt den 26. maj 1962.

En gang til

Men det var kun starten på den endelige deroute for op igennem 1960’erne blev det stadig vanskeligere at opnå opbakning blandt kommunerne til at fortsætte banens drift ud over 1. april 1969.

Og da vi nærmede os den dato, så gentog historien sig.

Nu gjaldt det anlægsarbejdet med den nye Limfjordstunnel og tilhørende motorvejs-forbindelser, der skulle tages i brug i foråret 1969.

Man ville ville selvfølgelig gerne undgå at betale for anlæg af nogle motorvejsbroer henover Sæbybanens spor ved Nørre Uttrup på nordsiden af fjorden.

Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane besluttede derfor på generalforsamlingen i september 1967 at nedlægge strækningen fra Sæby til Cementvej i Nørresundby samt Asåbanen allerede 31. marts 1968.

Sidste tur

Sæbybanens allersidste passagertog afgik fra Sæby kl. 21 og retur fra Aalborg kl. 23.37 søndag 31. marts 1968 med lokomotivfører Søren Jakobsen i førerhuset.

Bestyrelsen og direktøren var med i det sidste persontog fra Aalborg kl. 23.37 fordi de gerne ville have lejlighed til sige farvel til hver enkelt.

Mandag 1. april 1968 kørte det absolut sidste tog på Sæbybanen - et arbejdstog fra Aalborg til Sæby og retur for indsamling af inventar fra stationerne.

Nogle mener stadigvæk, at man burde have undladt at nedlægge Sæbybanen og de øvrige privatbaner med udgangspunkt i Aalborg i 1968/69, for så havde man haft et fantastisk udgangs-punkt for et glimrende nærbanenet omkring Aalborg.

Og man kunne her 50 år senere helt sikkert også have haft stor glæde af Sæbybanen i en moderne udgave som en tidssvarende nærbane mellem Aalborg og Dronninglund/Aså, hvorimod de øvrige strækninger formentligt ville have haft vanskeligt ved at konkurrere med bilismen på grund af rejselængden.