Billede beskrivelse

4873 kroner tilbage i skat

Selv om frederikshavnernes skattetilbagebetaling i blandt de laveste i regionen er der ingen tvivl om, at der bliver taget godt mod pengene

11. april 2020 kl. 08.00

KOMMUNEN: 350.000 nordjyder har i 2019 betalt for meget i skat og kan derfor se frem til at få godt 1,7 mia. kr. tilbage i overskydende skat. Skattestyrelsen har allerede udbetalt størstedelen af pengene, men under indtryk af coronakrisen kan det sagtens være at det varer endnu nogle uger inden pengene får ben at gå på.

- Vi ved, at mange ser frem til at få penge tilbage i skat. Men det er vigtigt at huske på, at en overskydende skat bare betyder, at man har betalt for meget i skat i løbet af året, der er gået.

- Det er derfor en god ide at bruge anledningen til at tjekke, om forskudsopgørelsen for 2020 stemmer, siger Karoline Klaksvig, der er underdirektør med ansvar for årsopgørelsen i Skattestyrelsen.

Ser man alene på Region Nordjylland, får borgerne i Rebild Kommune i gennemsnit mest udbetalt, mens borgerne i FrederikshavnKommune får tæt ved mindste udbetaling.

Snittet i Frederikshavn Kommune lyder på 4.873 kroner, men Rebilds borgere kan se frem til lige godt og vel 2000 kroner mere.

- Uanset om man har fået en overskydende skat eller en restskat, kan man stadig nå at kontrollere, om alle oplysninger i årsopgørelsen er korrekte og er med. Og i år får man ekstra god tid til at tjekke årsopgørelsen. På grund af coronakrisen er fristen for at oplyse ændringer eller tilføjelser til årsopgørelsen forlænget til 1. september 2020, siger Karoline Klaksvig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste