Billede beskrivelse

4000 unge til messe i Arenaen

I Frederikshavn zoomer unge fra hele Vendsyssel mandag ind på deres fremtid. NORDJYSKE’s bus er med på dagen

01. oktober 2018 kl. 09.55

FREDERIKSHAVN: Mandag formiddag slog Arena Nord dørene op for 4000 unge, der er taget til byen for at blive klogere på deres fremtidsmuligheder.

Det er foreningen Vendsyssel Nu’s første forsøg på at skabe en ungemesse i Vendsyssel.

Og det begynder godt.

Målet var nemlig at samle 3000 unge. Men arrangørerne blev nødt til at lukke for tilmeldingen, da de ramte 4000 - for så er der dømt fuldt hus i Arena Nord.

NORDJYSKE’s dialogbus er også med ved Arena Nord frem til klokken 14.30, og alle er velkomne til at kigge ind og få en sludder om journalistik, komme med tips til redaktionen, og se hvordan vi arbejder.

Og for de unge, som overvejer at gå journalistikkens vej, er praktikant Mikkel Færgemann Viken med, og han er klar til at fortælle om, hvordan det er at være journalistpraktikant.

Navnet på arrangementet er "Zoom ind på din fremtid", og kræfterne bag messen arbejder på at højne sammenholdet i hele Vendsyssel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste