40 år med special- behandling af tænder
Allan Derry ferjer 40 år som specialtandlæge i Frederikshavn
KOMMUNEN: I december fejrer specialtandlæge Allan Derry 40 års jubilæum som privatpraktiserende specialtandlæge på klinikken i Danmarksgade 3 i Frederikshavn.
Det er et jubilæum, der markeres helt i tråd med den pandemien restriktioner - med afstand, mundbind og afspritning og festivitas, der må udsættes.
Fejringen bliver en middag for medarbejderne på en af de lokale restauranter.
Ved sådan et jubilæum dukker der mange gode historier og nogle ret interessante fakta op om specialtandlægeklinikken i Danmarksgade. Og dem får i lige et uddrag af.
Gennem de 40 år har 10.000 patienter fået et nyt smil - og specialtandlæge Allan Derry har haft fingrene i dem alle.
Specialtandlægen har haft op til 3 generationer af samme familie i behandling.
Gennem de 40 år klinikken har været åben, er der indkøbt 300.000 styk bøjler, taget 350.000 fotos og røntgenbilleder, skiftet 600 lysstofrør over patientstolene og patienter har åbnet og lukket døren op mod en million gange.
Klinikken ligger i det meget fine byhus, Danmarksgade 3, som blev opført til bogtrykker Vogelius i 1857.
Det ligger lige overfor det samtidigt nybyggede rådhus, som senere er blevet til Dom- og Arresthus.
Bygningen i Danmarksgade 3 er bevaringsværdig og fik i 2011 tildelt Frederikshavn Byfonds pris for en smuk renovering.
Før specialtandlægeklinikken rykkede ind for 40 år siden, holdt Frederikshavns Avis til i huset - redaktionen i stuen, mens redaktøren boede på 1. sal.
Under besættelsen blev trykkeriet, som lå i baghuset ud mod Skippergade, sprængt i luften.
Det kan godt få det eftertænksomme blik frem hos Alla Derry og medarbejderne på den klinik, som i dag er udstyret med al tiptop moderne teknik, digital røntgen og digitalt kalender- og journalføringsprogram, de selv har udviklet.