25.000 til ungdomsarbejde i FIK
Til kampen mellem Frederikshavn White Hawks og Rungsted Seier Capitals modtog Frederikshavn Ishockey Klub igen i år en sponsorcheck på 25.000 kroner. fra FIK’s Støtteforening.
FIK’s Støtteforening har igennem en årrække været en loyal sponsor over for FIK, og spillet en betydende rolle i det ungdomsarbejde, der udføres i Frederikshavn Ishockey Klub.
På vegne af FIK’s Støtteforening overrakte Poul Lillelund de 25.000 kr. til æresmedlem og kasserer Johanne Henriksen.
FIK’s Støtteforening holder mange bingospil i Bingohallen i Hobrogade, hvor der er rig mulighed for hyggeligt samvær samt vinde nogle flotte gevinster i de forskellige spil.