Billede beskrivelse

22 nye boliger skal skyde op et stenkast fra Sæby Torv

17. december 2021 kl. 09.12
Opdateret 21. december 2021 kl. 09.43

Gravkøerne er gået i gang på Sæby Gamle Skole-grunden. Det er ejendomsinvestor Troels Vejby fra Åsted ved Frederikshavn, som har kastet sin kærlighed på området.

Troels Vejbys firma, Boligland Frederikshavn ApS er nu gået i gang med at byggemodne hele skolegrunden, som kommer til at hedde ”Skoleparken”.

”Skoleparken” kommer til at bestå af 22 ét-plans lejeboliger i forskellige størrelser, som spænder fra 90 til 120 kvadratmeter med tilhørende parkeringsplads.

Billede beskrivelse

- Vi har allerede modtaget flere henvendelser, primært fra ældre der ønsker at bosætte sig tæt på Sæby centrum. Der er blandt de potentielle lejere udtrykt ønske om at få jævnaldrende naboer, hvilket vi vil forsøge at efterkomme, fortæller Troels Vejby.

De kommende beboere, som beslutter sig for at leje ét af række- og klyngehusene, mens opførelsen er i gang, får mulighed for at være medbestemmende for den indvendige indretning, uddyber han.

Hvis alt går efter planen vil hele boligprojektet stå færdig ved udgangen af 2022, oplyser Troels Vejby.

Revet ned i 2005

Der har i snart 20 år været planerne med grunden, som i 2004 solgt til Holmsø Huse A/S. Året efter forestod nedrivningen af den godt hundrede år gamle skole.

Billede beskrivelse

Efter nedrivningen opførte Holmsø Huse tre prøvehuse, men boligkøberne holdt i midten af 00-erne åbenbart frikvarter, for det lykkedes ikke at få byggeprojektet med ni boliger realiseret. Det hele kuldsejlede, da firmaet i 2007 gik konkurs.

Siden har den store grund til stor fortrydelse for naboerne og sæbynitter ligget hen som et stort vildnis.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste