Billede beskrivelse

2020 begynder med et krimidrama

26. december 2019 kl. 07.29

I de gode gamle dage var en rigtig god kriminalroman skrevet af Agatha Christie, og mange af hendes dramaer er da også siden blevet filmatiseret – nogle endda flere gange.

I et helt nyt krimidrama hylder den amerikanske instruktør nu Agatha Christie, og det er blevet til et mord, som man aldrig har set det før.

Det er i filmen Knives out – Var det mord?, som Skagen Bio åbner 2020 med.

Filmen har premiere torsdag 2. januar.

Morgenen efter sin 85-års fødselsdag bliver den kendte krimiforfatter Harlan Thrombey fundet død.

Under mistænkelige omstændigheder bliver den nysgerrige og selvsikre privatdetektiv Benoit Blanc hyret til at undersøge sagen.

Blancs opklaring bringer ham i nærkontakt med både Harlans dysfunktionelle familie og hans hengivne stab, og han må arbejde sig gennem et spind af falske spor og løgne for at finde frem til sandheden om Harlans død.

På rollelisten er blandt andre Daniel Craig, Chris Evans, Ana De Armas, Jamie Lee Curtis og Don Johnson.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste