2019 bliver et aktivt havneår

Hele plangrundlaget for havneudvidelsen skal på plads så anlægsarbejdet kan gå i gang inden 2020

05. januar 2019 kl. 13.20

SÆBY: Det nye år skulle gerne blive et stort gennembrud for den planlagte udvidelse af Sæby Havn.

Teknisk Udvalg blev i maj 2018 orienteret om igangsætning af planlægningen for en udvidelse af Sæby Havn, herunder afholdelse af et offentligt møde om projektet.

Efter det store offentlige møde sidste år og Plan- og Miljøudvalgets opsamling på bemærkningerne herfra er der siden september blevet arbejdet videre med planlægning af udvidelsen.

Kommunen har som bygherre været i tæt dialog med forskellige instanser for at få et forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport for havneudvidelsen på bordet.

Og nu er Teknisk Udvalg klar til at gøre status over og sætte rammerne for en tidsplan for projektet.

Tanken er, at Kystdirektoratet i løbet af januar vil sende miljørapporten i høring hos andre relevante myndigheder.

To måneder senere vil forslaget til kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport blive fremlagt til politisk behandling, og i løbet af forårsmånederne april og maj vil de blive budt ind til offentlig høring af forslag til planer og miljørapport

Når vi kommer hen forbi sommerferien skulle vi genre være så tæt på målet, at der kan foretages en endelig vedtagelse, så man inden udgangen af 2019 kan sætte skub i de første anlægsarbejder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste