10 års jubilæum som massør

SÆBY: Onsdag den 8. januar kunne Rikke Hjortnæs fejre 10 års jubilæum, som indehaver af massørklinikken i lokalerne hos Frisør Team Rønnow.

- Jeg er mega stolt af, at stå her 10 år senere og af at det hele lykkedes for mig, fortæller Rikke Hjortnæs.

- Det var et sats jeg tog, fordi jeg, i sin tid, ikke kunne få hjælp fra kommunen. Men med håb, vilje og gåpåmod, er det lykkedes for mig, så jeg i dag har fleksjob i egen virksomhed.

32-årige Rikke Hjortnæs har en medfødt øjensygdom hedder Stargardt sygdom, som er årsag til svind af nethinden.

Det er en form for en forkalkning på nethinden i øjet, der gør at synet ældes hurtigere.

Sygdommen gør, at Rikke i dag kun har 5 procent af sit syn tilbage.

- Jeg er meget taknemmelig for de kunder, som har støttet mig gennem årene. Jeg ved godt, at jeg har et handicap, men betragter ikke mig selv, som handicappet. Jeg ser bare ikke så godt som andre, forklarer hun.

- Og så elsker jeg, at udfordre mig selv og være med i det, jeg nu kan.

Når man som Rikke er udfordret på synet, så skærpes andre sanser og her er Rikke også helt ukuelig.

- Jeg bruger rigtig meget både min hørelse og min lugtesans og så har jeg en form for sjette sans, der gør, at jeg kan mærke, når kunderne kommer til behandling hos mig, hvordan de har det og nogle gange også, hvor de har ondt, forklarer Rikke.

- Et af de hjælpemidler jeg bruger rigtig meget, er min mobil. Jeg fortæller/indtaler på min telefon, hvad jeg gerne vil skrive i beskeden og så skriver telefonen beskeden for mig.

- Derudover er endnu et af mine gode hjælpemidler, min lille lup, som gør den helt store forskel, når jeg handler ind eller bare skal se et billede, tekst eller lignende.

- Førhen kunne jeg godt være flov over at tage den frem, men jeg kommet dertil, hvor det ikke generer mig længere, hvilket også gælder for min stok, som jeg bruger, når jeg er til messe eller lignende.

- Så behøver jeg nemlig ikke, at bruge al min energi på at forsøge at se og gå uden om folk, slutter Rikke af.

At Rikke tager synsudfordringen i stiv arm og med en misundelsesværdig og positiv indstilling, er der ingen tvivl om. Hun både rider, kører knallert, masserer, bevæger sig kontrolleret og ubesværet rundt, som var hun ikke synshæmmet.

Så det er faktisk ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det.