Billede beskrivelse

Købmand og grillbar i strandby får nye forpagtere

14. februar 2024 kl. 11.01

Den tidligere forpagter af købmanden og grillbaren i Bratten Strand, Tommy Larsson, har valgt at sige stop efter syv år.

I stedet bliver det makkerparret Morten Tietze og Nicolaj Jensen fra Håndværksbageren Sæby, der overtager tjansen. Det skriver Kanal Frederikshavn.

- Vi ved, at Centerbageriet har fået meget ros i Bratten, så vi håber, at vi kan gøre det mindst lige så godt. Kunderne roser vores brød, men til gengæld har vi ingen erfaring med at være købmand, men mon ikke vi også kan finde ud af det? siger Morten Tietze til Kanal Frederikshavn.

Købmanden og grillbaren ligger på Brattenvej. Købmandsbutikken åbner 28. marts - der er skærtorsdag - og holder åbent i weekenderne indtil Sankt Hans. Herefter åbner grillbaren, som vil holde åben alle dage i sommeren.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste