Seneste nyt
Billede beskrivelse

Klub har igen uddelt midler til lokal forening

21. januar 2024 kl. 06.00

Straks efter nytår fik Pensionistklubben Munkegården en donation til styrkelse af deres drift. Formanden for Munkegården Hans Christian Studsgaard fortæller, at ideen bag Munkegården startede tilbage i 2002, hvor der blev bygget et nyt varmeværk i Strandby. Fremsynede borgere anmodede bestyrelsen på varmeværket, om muligheden for at anvende det gamle varmeværk til et sted for aktive pensionister. Anmodningen blev godkendt, og man stiftede pensionistforeningen Munkegården. Omkring dette tidspunkt kunne man jo gå på efterløn som 60-årig, og der var mange der trængte til det sociale samvær. 

Formanden fortæller videre, at mange flittige medlemmer omformede varmeværket til brug for foreningen,  og man senere har tilbygget af to gange. Foreningen har investeret ca. 700.000 kroner i ombygningerne. Alt dette har været muligt ved hjælp fra forskellige fonde, og bl.a. Lions Club Bannerslund, som flere gange har ydet et tilskud. 

Alle aktiviteter på Munkegården er med frivillige. Der er aldrig udbetalt en krone i lønudgift. Foreningens mange forskellige aktiviteter såsom gymnastik, yoga, linedance, sangkor, bridge, whist, billard, patchwork, it, strikkecafe, litteratur, slægtsforskning og historie gennemføres af mange frivillige instruktører, som alle udfører et stort og ulønnet arbejde. 

- Vi har plads til nye medlemmer, så kom og besøg os, hvis du har interesse, slutter formand Hans Christian Studsgaard. 

- At vi fra Lions Club Bannerslund støtter op om en forening som Pensionistforeningen Munkegården skyldes bl.a. det faktum, at foreningen er samlende for de lokale pensionister, udtaler præsidenten for Lions Club Bannerslund Kurt Berg Larsen. 

- Vi mener at et sådan socialt fællesskab kan være medvirkende til at gøre dagligdagen for den enkelte pensionist indholdsrig. Og samtidig medvirkende til at skabe nogle gode relationer og et godt venskab. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste