Her er Danmarks længste fiskekuttere
Danmarks tre største fisketrawlere har hjemhavn i Nordjylland
NORDJYLLAND: En analyse af danske fiskefartøjer, som Nordjyske har foretaget på baggrund af data fra Søfartsstyrelsen, viser med alt tydelighed, at trawlerne bliver større og større.
De tre længste fiskefartøjer i Danmark er registreret i Nordjylland. Det længste er S264 Astrid (Skagen) - 92 meter. Derefter følger HG264 Ruth (Hirtshals) - 89 meter og HG233 Isafold (Hirtshals) - 88 meter.
Blandt de 30 største fiskefartøjer i Danmark, sejler de fleste i det nordatlantiske farvand. 19 har hjemsted i Grønland. De mest populære byer er Nuuk (13 både), Hirtshals (6 både) og Skagen (3 både).
Længste fiskefartøj

Danmarks længste fiskefartøj er "S264 - Astrid". Skibet er bygget i 2022 på Karstensens Skibsværft i Skagen. Det indehaves af Astrid Fiskeri A/S, som ejes af de tre svenske brødre Johan, Börje og Emil Johansson.
Rederiet sidder på cirka hver tiende danske fiskekvote og fisker primært sild og makrel, der ender som f.eks. marinerede sild og makrelfilet i dåse.
Det har været en indbringende forretning. Over de seneste 10-årig har Astrid Fiskeri samlet tjent lidt over 850 millioner kroner viser regnskaberne.




