Her åbner byens nye Normal
I sidste uge skrev vi, at kæden Normal vil åbne sin anden butik i Frederikshavn.
Dengang stod det ikke klart, hvor butikken ville åbne, men det gør der nu.
Lokalmediet Kanal Frederikshavn har nemlig fundet frem til, at butikken vil åbne i et lokalt ved siden af Løvbjerg på Hjørringvej.
Normal har i forvejen en butik på Danmarksgade. Åbningen er et led i en udvidelsesplan, hvor Normal vil åbne fem nye butikker i Nordjylland i løbet af foråret og sommeren. Udover Frederikshavn åbner der butikker i Farsø, Fjerritslev, Nykøbing Mors og Aalborg.
Åbningsdatoen er ikke meldt ud endnu, men det bliver i løbet af 2024.