Håndboldklub indgår samarbejde med energiselskab
Skagen Håndboldklub har indgået et samarbejde med energiselskabet OK, som gør det muligt at støtte klubben, når man tanker bilen.
Skagen Håndboldklub en lille og social håndboldklub med cirka 100 medlemmer. Sammenholdet i håndboldklubben er rigtigt godt, som blandt andet ses ved de fælles udebaneture, som har stor betydning for medlemmerne. Derudover finder håndbolden sted i et godt miljø, hvor alle kan være med. Her er trænerne frivillige, og nyder ligesom medlemmerne, når de for eksempel tager til Skallerup Klit eller ser håndboldkamp. Der er også plads til både damer og herrehåndbold, i mange forskellige aldre.
Vil man støtte Skagen Håndboldklub, kan det godt betale sig at tanke hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der ønsker at støtte foreningen gennem sponsoraftalen. Vælger kunderne at knytte OK´s app eller kort til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes.
Det nye samarbejde glæder Astrid Jessen, der er kasserer i foreningen.
- Vi vil gerne bruge midlerne særligt til børnene, for at give dem endnu bedre vilkår. Det er for eksempel bolde, harpiks, trøjer og det, som der ellers hører til sjov og god håndboldtræning. Derfor håber jeg, at mange vil støtte os i fremtiden, gennem det nye samarbejde med OK, udtaler hun.
OK støtter kundens udvalgte forening med 5 øre per liter, når betalingen bliver gennemført med et OK-kort. Indtil 31. maj 2024 er der dobbelt støtte, 10 øre per liter, hvis kunden bruger OK's app til at betale.