Billede beskrivelse

Pige og puddel reddet: Vinden havde skubbet dem til havs

Redningsbåd fra Sæby i aktion tirsdag eftermiddag

30. marts 2021 kl. 20.55
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12.27

SÆBY: En ung pige og hendes lille puddelhund kom tirsdag eftermiddag i knibe, efter de var sejlet ud på et såkaldt SUP/stand-up-paddleboard ud for Sæby Nordstrand nord for Sæby.

Pigen og hendes hund drev væk fra kysten og kunne ikke selv komme ind til land.

- Der var fralandsvind, og de kunne ikke gøre noget, fortæller Birger Isaksen, leder af Sæby Redningsstation.

Folk inde på stranden bemærkede, at noget var galt, og så blev der ringet 112.

Se også
Motorbåd i nød - sejlede ind i stenrev

Sæby Redningsstation blev alarmeret tirsdag kl. 15.37 og reagerede straks.

Den hurtige redningsbåd FRB11 sejlede ud fra Sæby Havn, og kort efter var redningsfolkene fremme ved paddleboardet i vandet nogle hundrede meter ud for stranden ved Hotel Viking.

Pigen og hunden blev hjulpet op i redningsbåden, som hurtigt fik sejlet dem ind til land.

Pigen, en ung teenager, blev modtaget af mor og søster inde på stranden, og alle var lettede.

Derefter sejlede redningsbåden tilbage til redningsstationen.

Hele operationen var klaret på 21 minutter.

Se også
Sommerferie til søs stoppede brat: På vej til Skagen fik familie deres livs forskrækkelse

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste