Frederikshavn-dreng vinder DM
I weekenden blev de Danske Mesterskaber i skøjteløb afholdt i Herlev.
Skøjte og sportsforening Nord havde 1 løbere afsted, da Babeth Hansson-Östergaard stadig er skadet, som ellers ville have konkurreret i Junior M damer.
Lillebroren Wendell Hansson-Östergaard har haft meget travlt op til DM med internationale konkurrencer, men alligevel tog han afsted igen i denne weekend. Pga. alle disse konkurrencer bestemte SOS Nord, at cheftræneren måtte blive hjemme, og dermed sendte man Babeth afsted som træner.
Det er sjældent, man ser et søskende par, som er træner og løber, men Danmark har endnu et søskendepar udover Babeth og Wendell. Det er nemlig det sjællandske søskendepar, hvor lillesøsteren, som er en af de få Junior Grand Prix løbere, desværre blev nødt til at trække sig fra rækken Junior M Damer pga. skade.
Heldigvis er Wendell frisk og altid klar, når hans musik spilles i hallen. Wendell tog de Danske Mesterskaber med storm og var den, der landede flest trippel-spring på hele konkurrencen. Derudover fik han også den højeste point score af alle - også højere end seniorerne.
I det korte program var det ikke Wendells dag, hvor forspringet kun var et halvt point. Derimod gik han på rutinerne til lang programmet og vandt med hele 20 point ned til anden pladsen. Det var langt fra hans personlige rekord, men det var nok til et Dansk Mesterskab.
Storesøster Babeth udtaler:
- Wendell havde langt mere overskud i det lange program, da han skulle prøve nogle nye elementer af i kort programmet, som gjorde det lidt kompliceret. Det var dejligt at se, så snart drengene gik på isen, at hallen blev hurtigt fyldt, da der er godt med fart under skøjterne på herrerne.
Skøjte og sportsforening Nord er stolte af at kunne udtale sig om, at klubben har en Dansk Mester.
Nu forbereder Wendell sig for de kommende konkurrencer, som ligger i det kommende år 2024.