FfI får ny trøjeleverandør
Efter mange år med tøj fra Diadora har FfI Fodbold nu lavet ny aftale med Puma og Intersport i Frederikshavn.
Det fortæller klubben i en pressemeddelelse.
- Det har været en lang proces, og mange sten er vendt for at finde frem til det rigtige mærke og den rigtige leverandør. Og det er vi sikre på, vi har nu, udtaler formand for FfI Fodbold, Anders Brandt Sørensen.
Puma leverer flotte produkter og er leveringsdygtige i mange af de varer, som FfI Fodbold har behov for til sine medlemmer.
- Det er fantastisk, at vi er nået i mål med dette, og vi er superglade for, at aftalen er landet hos os, og vi skal gøre vores allerbedste for at hjælpe medlemmerne fra FfI Fodbold, udtaler en stolt og glad Kasper B. Kristensen, ejer af Intersport Frederikshavn.