Syng julen ind i Fladstrand Kirke
FREDERIKSHAVN: Traditionen tro byder Fladstrand Kirke velkommen til en stemningsfuld juleoptakt mandag den 23. december kl. 16:00 på Gl. Skagensvej, Frederikshavn.
Kom og nyd en times tid fyldt med julens smukke sange, salmer og fællessang i hyggelige rammer.
I år medvirker Abildgård Kirkes Voksenkor, som ledes af organist Claus Bach Nielsen.
Arrangementet er gratis, og alle er hjerteligt velkomne.