Seneste nyt
Billede beskrivelse

Peter Ingemann tager publikum med bag kulisserne på sit populære program

23. juli 2026 kl. 06.02

FREDERIKSHAVN: Interessen er stor, og der er nu kun 50 billetter tilbage, når Peter Ingemann gæster Frederikshavn Teaterforening med foredraget STØRST den 20. oktober 2026 på Frederikshavn Gymnasium.

Det oplyser Frederikshavn Teaterforening i en pressemeddelelse.

Tv-serien STØRST blev hurtigt en seersucces og har gennem årene opnået nogle af de højeste seervurderinger for en dansk livsstilsprogramserie.

- Serien blev en kæmpe succes fra første sæson, og vi glæder os til at give publikum mulighed for at opleve Peter Ingemann helt tæt på, siger Linda Steengaard fra bestyrelsen i Frederikshavn Teaterforening.

I foredraget tager Peter Ingemann publikum med bag kulisserne på den populære tv-serie. Her fortæller han om de største oplevelser, de uventede udfordringer og de mange historier, som aldrig fandt vej til tv-skærmen.

Med sin lune humor, sit nærvær og sin selvironi deler han anekdoter fra optagelserne – også de øjeblikke, hvor intet gik som planlagt, og hvor pinlige situationer blev til gode grin.

- Peter Ingemann er et utroligt behageligt menneske. Hans ro, humor og charme når helt ud til publikum, og han er ikke bange for at grine af sig selv. Det bliver en aften fyldt med gode historier og masser af smil, siger Linda Steengaard.

Foredraget varer cirka to timer inklusive spørgsmål fra publikum. Der vil være mulighed for at købe vand via MobilePay på Frederikshavn Gymnasium.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste