Jens' grundlovstale trak mange til

SÆBY: Under overskriften ”Hvem ejer historien” indledte museumsinspektør Jens Thidemann sin grundlovstale med at citere fra en ChatGBT genereret tale.

Ved første øjekast lød indledningen meget troværdig og fornuftig. Der var ikke noget i teksten, som såvel taler, som de 85 tilhørere i Retfærdighedens have kunne være uenige om.

Byen og befolkningen fik ros og var stolte over beskrivelsen af deres skønne by og landets demokrati.

En flot historie med et levende fællesskab, hvor ansvar og lokal identitet trives.

Kun ved et nærmere faktatjek fandt Jens Thidemann forbavsende få fejl, som at Sæby skulle have en særlige betydning for grundloven samt tilfældig sammensatte floskler og tre tekstfejl.

Jens Thidemann fortalte, at han anvendte AI teknologien for at finde inspiration til grundlovstalen, men han blev også bevidst om, hvor let det i dag er at skabe en troværdig historie og via sociale medier kan få den spredt ud til mange på kort tid.

Jens kom langt omkring i sin tale, på hele 2.391 ord, som indeholdt mange gode argumenter for sine pointer om hvordan historierne dannes.

Redigeret udgave af Jens Tidemann tale

Vi har siden 1849 haft en stemme gennem grundlovens bestemmelser om ytrings- og pressefrihed, men nu har vi alle fået værktøjerne og kanalerne til at kunne ytre os og deltage i debatten,
hvilket er sundt og godt for demokratiet at alle kan tale, blive hørt og få deres historie fortalt.

Fake News

For at styrke sin egen fortælling kan historien vendes og drejes, forvanskes og fortælles af den enkelte ud fra den vinkel, som den skal anvendes i.

Fortællinger der kan være med til at flytte folkestemningen, og med til at flytte stemmer.

Nogle gange skal der blot et enkelt ord til, som når man taler om minkdrab, i stedet for som man normalt gør når det handler om dyr at kalde det aflivning, eller tale om barnebrudssag i stedet for at bruge det reelle, men mindre farverige navn, Instrukskommission. Og siger man det ofte nok, og højt nok, så bliver det sandheden, og man har overtaget historien.

Museumsinspektøren gjorde opmærksom på at fake news ikke er et nyt fænomen og kom med et par eksempler, som da aviserne i dækningen af den første Slesvigske krig i 1948-52 blandt andet skrev, at oprørerne i Slesvig, der havde sluppet tugthusfangerne i fæstningen Rendsborg fri.

I flere dage blev det omtalt at en hær af fanger på 200 mand nu var på vej for at hærge og plyndre op gennem Jylland. Selv i Nordjylland gjorde man sig klar til at forsvare sig med leer og høtyve. Men fangehæren kom ikke - det var fake news. Historien var startet som et rygte, der fandt vej til de etablerede aviser og båret fra det ene medie til det andet.

Norden for lands lov og ret

Udtrykket norden for lands lov og ret stammer fra 1841, hvor en flok bønder fra egnen omkring Stagsted tog loven i egne hånd og dræbte fire af egnens værste forbrydere der boede på fattiggården og som levede af at stjæle fra nabogårdene.

Vinklingen af historien i medierne blev ikke med fokus på de bestialske mord, men om at der herskede lovløshed nord for Limfjorden og om bønderne, der måtte tage sagen i egen hånd for at få retfærdighed.

Det er således op til historieskriveren, om de fire døde skulle benævnes som mordofrene, der blev tævet ihjel, eller der var tale om forbryderne, der fik deres straf.

Guldalderkunst

Flere kunstnere var 1800-tallet med deres malerier og sange medvirkende til at skrive historien om Danmark.

I kunsten var det ikke længere historiske motiver med konger og krigshelte, der prægede motivet, men hverdagen, landet og landskabet som en forlængelse af oplysningstiden, de filosofiske strømninger og den politiske historiefortælling.

Som eksempel nævnte Jens Thidemann, maleren P.C. Skovgaard der foretrak motiver af landskaber, ofte bøgeskove og åer, som han fandt i Sæby.

Adam Oehlenschläger, der skrev om det yndige land med de brede bøge, fortæller historien om den danske natur.

- Vi fik nok ikke grundloven på grund af kunsten, men den var en del af fortællingen om det nye Danmark, og var et af datidens sociale medier, som var med til at flytte stemninger og var med til at forme og forandre Danmark, opsummerede Jens Thidemann.

Fiskekutteren Henny

Historien om kutteren Henny fra Strandby og en række andre små både, der under anden verdenskrig sejlede jødiske flygtninge til sikkerhed i Sverige, har fyldt meget ikke kun i Sæby, men også i resten af landet.

Den gode indsats for at redde de danske jøder bliver ofte fremhævet, frem for historien om de første krigsårs samarbejdspolitik.

Selv om det var statsminister Vilhelm Buhl der dikterede de første krigsårs samarbejdspolitik med tyskerne, er han portrætteret på et maleri i styrehuset på kutteren Henny.

Der er selvfølgelig en kunstnerisk frihed til at placere Buhl i Hennys styrehus, men der er også helt klart en bagtanke og en historiefortælling man fra socialdemokratiets side gerne vil have frem.

Men hvem ejer historien?

Der står heldigvis ikke i grundloven, at man ikke må lyve. For vi må gerne have holdninger, og ytre dem.

Og vi skal alle have mulighed for at fremlægge vores side af historien.

Ifølge grundloven ejer vi alle historien. Vi må fortælle den ligesom vi vil, ud fra hvert vores synspunkt og med vores eget formål som grundloven giver frihed til.

Om kunstig intelligens

Vi skal ikke prøve at undgå den kunstige intelligens, men bare bruge den intelligent. Det gælder om fortsat at være kritisk med de kilder man har til historien. Bruge sin sunde fornuft, og måske også stoppe op og tænke sig lidt om. Sætte sig ind i sagerne og finde ud af, hvad der ligger bag.

Taleren løftede en pegefinger til de etablerede medier, hvor hastigheden nogle gange synes vigtigere end kvaliteten af historien. Det gælder oftest om at komme først, at eje historien, end at fortælle den rigtigt og grundigt.

- Vi skal værne om demokratiet og friheden, men det er frihed under hensyn, pointerede Jens Tidemann.

Fælles historie

Vi har en historie, der er værd at passe på, hvor der ikke er en modsætning mellem bevaring og udvikling.

- Tværtimod mener jeg, at det er bevaringen af Sæby og dens historie, det specielle rolige og stemningsfulde miljø, der på lang sigt er Sæbys udvikling.

- Det var min historie, min tale, og den har jeg med min grundlovssikrede ret til at holde, sluttede Jens Thidemann.