Seneste nyt
Billede beskrivelse

Internationalt stævne rykker ind hos lokal Sæby-forening

08. juni 2026 kl. 11.02
Opdateret kl. 11.34

SÆBY: Når det store internationale sportsstævne ”World Company Sport Games” kommer til Frederikshavn og omegn skal der dystes i 29 officielle sportsgrene.

Sæby Basketball Club bliver vært for basketballkampene, der bliver afviklet i Sæby Spektrums to haller i dagene 11., 12. og 13 juni - i tidsrummet kl. 9-18 alle tre dage.

Holdene er opdelt i kvinde- og herrerækker i senior samt 40+ år.

Der spilles turneringer med tre på hvert hold og som normalt med fem på hvert hold.

Begge kategorier spiller finaler om lørdagen 13. juni.

Alle er velkomne til at komme i hallerne for at opleve noget godt basketball, opfordrer Steen Frederiksen fra Sæby Basketball Club.

Billede beskrivelse

Sæsonafslutning

Den lokale basketballklub holdt desuden for nylig sin sæsonafslutning for ungdomsafdelingen.

Her var 80 ungdomsspillere og deres forældre mødt op til "Snickers Cup" og afsluttende grillarrangement. 

Flere forældre og søskende havde mod på at deltage i ”Snickers"-turneringen, hvor alle deltagere byttede hold efter hver runde.

Vinderne var som normalt det hold, der samlet høstede antal point. 

Men i denne turnering blev de yngste spillere tilgodeset med dobbelt point, når de fik bolden i kurven.

De alternative regler gav nogle anderledes spilkombinationer, der udløste ekstra konkurrence og stor morskab.

De samlede vindere af turneringen blev Max Gade, August Sørensen og Mike Gade.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste