Flere tusinde deltagere: Verdensmesterskab kommer til Frederikshavn
FREDERIKSHAVN: Fra 10. til 14. juni bliver Frederikshavn Kommune centrum for international firmaidræt.
Det sker, når World Company Sport Games 2026 samler deltagere fra hele verden til fem dage fyldt med sport, fællesskab og kulturudveksling.
I de fire dage vil Frederikshavn, Sæby og Skagen danne rammen om konkurrencer, sociale aktiviteter og kulturelle oplevelser, når virksomheder og organisationer fra mange forskellige lande mødes for at dyste, netværke og skabe nye relationer på tværs af grænser.
Frederikshavn er valgt som værtsby på grund af kommunens stærke idrætstraditioner, moderne faciliteter og unikke beliggenhed ved Kattegat.
Deltagerne vil opleve en kommune, der kombinerer naturskønne omgivelser, maritime traditioner og dansk gæstfrihed med faciliteter i international klasse.
- Vi er stolte over at kunne byde verden velkommen til Frederikshavn Kommune. World Company Sport Games handler ikke kun om sport, men også om fællesskab, venskaber og kulturel udveksling. Arrangementet giver os en enestående mulighed for at vise vores område frem for et internationalt publikum, lyder det fra Per Malmberg fra Arena Nord.
Mange attraktioner
Udover de sportslige konkurrencer opfordres deltagerne til at udforske kommunens mange attraktioner, strande, havnemiljøer og lokale kulturtilbud.
Et vigtigt element i World Company Sport Games er netop de internationale møder og venskaber, som opstår mellem deltagerne.
For Frederikshavn Kommune forventes værtskabet at skabe liv i bybilledet og bidrage positivt til både turisme, handel og oplevelsesøkonomi.
Hoteller, restauranter, butikker og attraktioner vil få glæde af de mange besøgende, som gæster området under arrangementet og bor i kommunen i fire dage.
World Company Sport Games 2026 er en fejring af motion, fællesskab og internationalt samarbejde.
Samtidig ser arrangørerne frem til at skabe uforglemmelige oplevelser for både deltagere og lokale borgere.