Billede beskrivelse

Dilettantforening inviterer til tre gange lystspil i Mølholt

08. februar 2026 kl. 17.01

SÆBY: Mølholt Dilettant Forening har over lang tid øvet flittigt med forberedelserne til dette års lystspil ”Ikke hikke Rasmus”.

Det fortæller Irene Jensen fra foreningen.

De 10 skuespillere har meget at leve op til, hvis de skal overgå de seneste års succeser, hvor Mølholt Forsamlingshus har været fyldt, når de glade amatører indtog scenen.

Resumé af lystspillet

  • "Ikke hikke Rasmus" er historien om en midaldrende gårdejer, der ikke har meget på kistebunden, samt personerne omkring den kære landmand.
  • Det store problem for Rasmus er, at han har for få penge, og netop ordet penge giver ham en helt ny form for allergi som giver sig udslag i hikke.
  • Alle på gården gør deres bedste for at kurere den stakkels mand og den lokale læge bliver tilkaldt.
  • For at få ham til at glemme de daglige problemer prøver de at genoplive de gode gamle dage, hvor der var bedre tider for landbruget.
  • Skovfoged Kvist læser højt for Rasmus af gamle numre af Amtsavisen.
  • Den trofaste husholderske laver gode gamle retter og for at skabe ekstra stemning bliver der sendt bud efter et lille blegt barn inde fra stenbroen.
  • Nutiden trænger sig også på på andre måder, både i form af en kunstnerinde og en psykiatriprofessor der er på bondegårdsferie.
  • Rasmus' datter kommer hjem med sin gode ven, som studerer medicin. Vennen fortsætter en gammel tradition i sin familie idet morfaren er heksedoktor i Congo.
  • Nu bliver det spændende om alt den velmenende hjælp har nogen indvirkning på Rasmus.

Lystspillet kan ses 6., 7. og 8. marts. 

Fredag og lørdag indledes med spisning klokken 18, og efter forestillingen serveres der kaffe og kage - alt sammen til 250 kroner.

Billede beskrivelse

Om søndagen går tæppet op klokken 13.30 og der serveres efterfølgende kaffe, boller og æblekage. 

Her er prisen 100 kroner.

Tilmelding og yderligere information om lystspillet kan fås på Mølholt Dilettant Forenings hjemmeside. 

Personerne bag lystspillet

  • Lystspillet er skrevet af Lisbeth og Anne Brodin og instrueret af Lene Nielsen.
  • Skuespillerne er Flemming Jensen (spiller Rasmus - en midaldrende gårdejer) 
  • Hanne Svenningsen (landpostbud)
  • Britta Jensen (læge)
  • Dennis Albertsen (skovfoged)
  • Zenia Neumann (gårdejerens datter)
  • Channie Pedersen (kunstmaler)
  • Amalie Nielsen (feriebarn fra Vesterbro)
  • Lucas Villadsen (lægestuderende af afrikansk afstamning)
  • Inge Nørbjerg (psykiatriprofessor)
  • Irene Jensen (husholderske)
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste