Billede beskrivelse

Det Kongelige Teater rammer Frederikshavn

23. februar 2026 kl. 15.32

FREDERIKSHAVN: Det Kongelige Teater besøger meget snart Frederikshavn med forestillingen "Endnu en dag i Guds skaberværk".

- Det er det eneste sted i Nordjylland, hvor forestillingen opføres, fortæller formand for Frederikshavn Teaterforening, Lilly Pedersen.

Forestillingen er baseret på Katrine Marie Guldagers roman af samme navn. I et interview forklarer forfatteren, at vrede er lige så vigtig som kærlighed – vi skal give plads til det hele.

I forestillingen møder vi Lotte, en socialrådgiver, der både er blevet forladt og fyret. Rollen spilles af Iben Hjejle, som formår at omsætte forfatterens historie med både humor og smerte. 

Gennem hendes præstation får vi en forståelse af, at man ikke kan redde hele verden.

Forestillingen er både personlig og samfundsrelateret.

Endnu en dag i Guds skaberværk opføres i Frederikshavn Teaterforening den 7. marts 2026 kl. 19.30, og der er stadig få billetter tilbage. 

- Snyd ikke dig selv for denne oplevelse, som vil kunne mærkes, når du forlader Det Musiske Hus, siger Lilly Pedersen og afslutter:

- Klik ind og køb en af de få billetter, og vær med, når vi mødes om mennesker med kant og en personlig historie.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste