Billede beskrivelse

Arena Nord lander nyt stort arrangement

23. februar 2026 kl. 18.00

FREDERIKSHAVN: De har lige afholdt Melodi Grand Prix for både voksne og børn. 

Og dét med stor succes - og stor tilfredshed fra DR

Men kalenderen i det store halkompleks skal stadig fyldes ud for resten af året - og nu har Arena Nord så landet et nyt stort arrangement. 

Således kan man til maj byde indenfor til to dage med ungdomshåndbold fra den absolut øverste hylde i Danmark.

Her spiller man nemlig både DM-semifinaler og -medaljekampe i Arena Nord for U19-årgangen - den ældste årgang inden man går over til seniorrækkerne. 

"Publikum kan se frem til spænding og håndboldoplevelser for både spillere og publikum i Arena Nord," skriver Arena Nord på Facebook. 

U19-danmarksmesterskaberne løber af stablen lørdag 2. og søndag 3. maj. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste