Billede beskrivelse

Årets Guld Harald 2025 uddelt til Nikolaj Thomsen

08. juli 2025 kl. 14.03

FREDERIKSHAVN: Mandag aften blev årets Guld Harald uddelt på pladsen foran Arena Nord. Og det var Nikolaj Thomsen, der blev den 7. modtager af prisen, som uddeles i samarbejde med Spar Nord, Familien Nielsen og Arena Nord.

Billede beskrivelse

Nicolaj Thomsen spillede fodbold i Skagen, indtil han var 13 år. Derefter spillede han tre år i F.f.I., inden han skiftede til AaB. Her nåede han 122 kamp for AaB i Superligaen, inden han i 2016 rykkede udenlands til franske FC Nantes. Det blev dog kun til 13 førsteholdskampe i det franske, inden turen i 2017 gik til FC København – et kort smut til Norge – og i dag spiller Nicolaj i første divisionsklubben B.93.

Billede beskrivelse

Nicolaj Thomsen kunne fortælle, at han i dag igen nyder at spille fodbold i 1. divisionsklubben B93, hvor han også arbejder i klubbens kommercielle afdeling. Han kunne også afsløre, at han kun kan se 10 procent på det ene øje, og at han ikke har nogen bil. Ved siden af fodbolden driver han tøjfirmaet Another Aspect, der sælger bæredygtigt herretøj, i øvrigt sammen med to tidligere fodboldkammerater fra Frederikshavn.

Billede beskrivelse

Rudi Nielsen fortalte, at Nikolaj Thomsen var en af familien Nielsens favoritspillere, mens han spillede i FCK, og at hun var sikker på, at Harald kiggede med fra oven og var meget enig i valget af Nikolaj. Hun fremhævede Nikolaj Thomsen kvaliteter både på og uden for banen. Han var bl.a en af de første professionelle fodboldspillere, der insisterede på at holde barsel, da hans søn Erik blev født.

Billede beskrivelse

Afdelingsdirektør Anders Krøgh fra Spar Nord holdt en flot tale om vigtigheden i at turde tro på sine drømme, hvilket også har været gældende for både Harald Nielsen og Nikolaj Thomsen. Anders kunne også afsløre, at han tilbage som ung fodboldspiller fravalgte en kontrakt i F.f.I, da den indeholdt et krav om, at man ikke måtte spise grillmad om fredagen før en kamp.

Årets Guld Harald modtager kr. 25.000 sponseret af Spar Nord Bank, samt en flot bronze-medalje og en lille guldfodbold i kæde, sponseret af Familien Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste