Billede beskrivelse

85 timer med guds ord: Hele Bibelen skal læses op

24. december 2025 kl. 11.00

SÆBY: Tidlig morgen 3. juledag starter et imponerende maraton i Frikirken i Sæby.

I løbet af 85 timer vil en række af frivillige læse hele bibelen op i et langt køre - dag og nat.

- Der er noget helt særligt ved at læse hele Bibelen på en gang, siger Birte Grane Mikkelsen, der er en af arrangørerne bag.

Ideen fik hun fra en bekendt, Wendy Elias, der har taget del i flere bibelmaratoner rundt om i verden.

- Det har været sådan en fantastisk oplevelse for hende hver gang, så jeg tænkte, at jeg ville få det til Nordjylland, fortæller Birte.

Billede beskrivelse

Til daglig kører hun skolebus, men hun har altid haft troen tæt inde på livet og er ofte kommet i Frikirken i Sæby.

Sammen med Wendy har hun derfor arrangeret den særlige begivenhed.

Med start 27. december klokken 6.00 vil en række frivillige læse biblen op over de følgende tre døgn og 13 timer - hvor nogle vil møde fysisk op for at læse højt, mens andre træder til online.

- Min datter og jeg "flytter ind" i Frikirken og er med alle dage. Alle er velkomne, og man kan komme og gå, som man vil, alt efter hvad der passer til ens tilværelse, siger Birthe Grane Mikkelsen. 

Er man udenlandsk eller har udenlandske aner, er man også velkommen til at medbringe sin egen bibel og læse op på andre sprog. 

30. december klokken 18.00 er der kirkemøde, hvor det sidste kapitel vil blive læst op i kor, hvorefter der er lovsang.

Hele eventet finder sted i Sæby Frikirkes lokaler på Sæbygaardvej 15.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste