Seneste nyt
Billede beskrivelse

3000 kroner fik ben at gå på: Terrassekoncert på "Den Gyldne Tuba"

05. august 2026 kl. 08.02

LYNGSÅ: Dan Kristensen, der er formand for den velgørende forening Løb4Sagen, har lånt Inge Nørbjerg Rasmussen 3000 kroner, som hun skal prøve at få til at yngle.

Efter lidt betænkningstid var Inge ikke i tvivl om, at hun gerne ville lægge sig i selen for at støtte cancerforskningen - i første omgang med en støttekoncert og salg af klude.

Med en fortid som mangeårig formand i Syvsten I.F., har Inge Nørbjerg Rasmussen en lang erfaring og gode kompetencer i afholdelse af forskellige arrangementer.

Og som musiker i Musikkorps Sæby og Ibsens Kapel ligger en live koncert lige til højrebenet.

Billede beskrivelse

Mange af Inges gode musikkolleger har lovet at give et trut med til et musikevent på Inge og Jans sommerhusterrasse, ”Den Gyldne Tuba” på Nellemannsvej 53 ved Lyngså Strand.

Koncerten finder sted søndag 8. august fra klokken 15 til 17.

Ud over guf for øregangene får man også kaffe og kage til maven for en beskeden pris på 50 kroner.

Dog opfordres alle til at medbringe deres egen stol.

Musiker og forfatter Jette Klarup tager sit klaver med, hvor hun lægger op til fællessang fra Højskolesangbogen.

Takket være gode naboer har Inge lånt en nabomark, hvor gæsternes biler kan parkere.

For at vende tilbage til kludene har Inge hæklet og strikket et utal af farverige karklude og vaskeklude, som hun ligeledes sælger til fordel for Løb4Sagen, som donerer overskuddet til Knæk Cancer kampagnen i uge 43.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste