Vi tjekker lige USA ud
MØLLEHUSET: Politisk aften med USA-ekspert og folketingsmedlem Mads Fuglede
Synes du at du er ved at være mæt af lokalpolitikken her under de mange valgkampsdage, så har du chancen for at sætte kikkerten for det øje, der vender mod USA.
Mandag 22. november er Venstre i Frederikshavn nemlig vært for et arrangement med partiets integrations- og udlændingeordfører, USA-ekspert Mads Fuglede.
Mødet holdes i Møllehuset og er åbent for alle uanset parttilhørsforhold.
Emnet er ikke uventet Verden efter Trump med Biden ved roret.
Mads Fuglede, født i Nordjylland, bor i dag i København og er en af landets førende USA-eksperter.
Han er desuden medvært i podcasten ”Kampagnesporet”, hvor han ugentligt diskuterer amerikanske forhold og politik.
Det bliver en aftenen næsten helt i den amerikanske indenrigspolitiske tegn - altså lige med undtagelse af den tapas som Møllehuset serverer.
Der bydes på tapas fra 18-19, hvor den politiske aften sættes i gang.