Seneste nyt

Tyvstart i dag kl. 20: Vi er så klar til himmelsk blues

11. november 2021 kl. 16.00

Frederikshavn bliver sat på den anden blues-ende, når Danmarks største og multi-prisvindende blues- og soulfestival Blues Heaven for alvor sparkes i gang fredag 12. november kl. 18 i Arena Nord.

Hovednavnet er den 87-årige legende Bobby Rush. Sanger, guitarist og mundharpe-virtous, som modtog Grammy Awards i kategorien Best Blues Album of the Year i 2017 og 2021 .

Med over 70 særdeles aktive år i bagagen, har Bobby Rush flere end 360 indspillede sange i bagkataloget og er medlem af Blues Hall of Fame.

Men ud over Bobby Rush er der en perlerække af fabelagtige artister gennem festivalen to dage - det er bare et spørgsmål om at kigge forbi og blive fanget af den særlige blues-vibe.

Festivalen fortsætter nemlig fredag også med koncerter fra kl. 18-01 og med åbne døre fra kl. 16.

Manden, der binder de to festivaldage sammen på scenen er Paul Benjamin.

han er konferencier fra North Atlanta Blues Festival og er tilbage i Frederikshavn for tredje gang.

Paul Benjamin er tidligere bestyrelsesformand i Blues Foundation, Memphis han organiserer og promoverer flere amerikanske bluesfestivaler.

I 2019 tiltrak festivalen publikum fra 17 lande og alle hoteller i det nordjyske område var udsolgt måneder før.

Igennem flere år har der været indsat ekstra tog og busser for at bringe de mange tilrejsende til festivalen.

Og ingen tvivl om, at publikum valfarter til Frederikshavn, fordi Blues Heaven er en mega-anerkendt festival.

Festivalen blev således i 2018 blev kåret som ”International Festival of the Year” af det franske online-magasin Zicazic og i januar 2019 udnævnt som ”2nd Best Festival in the World” af det polske tidsskrift Twój Blues.

Tilmed vandt Blues Heaven’s arrangør Peter Astrup ”Årets Hoochie Coochie Man” i 2018 under Danish Music Award.

I januar 2020 modtog Peter årets pris ”Keeping the Blues Alive” i Memphis.

Så der er god grund til at komme tæt på The Blues i den kommende weekend.

Og kan man ikke vente så kickstartes Bluesfestivalen i Fredreikshavn allerede torsdag på Freddy’s Bar, de ri år byder på 3 x 2 koncerter på det stemningsfyldte spillested omkring festivaldagene.

Disse intime koncerter er til glæde både for de lokale og de mange udenlandske gæster, der møder tidligt frem til festivalen, som starter om fredagen.

Allerede torsdag 11. november kl 20 præsenteres guitar-esset og sangeren Kirk Fletcher.

Fredag 12. november kl. 13 startes bluesmaskinen op igen med R.J. Mischo, som er sanger og mundharpespiller der debuterede tilbage i 1992 med »Ready To Go«.

Lørdag 3. november kl. 12 er der norsk musik på banen.

Denne middag startes nemlig med The Jelly Roll Men.

- Det er herligt, at vi kan skabe så meget positiv blues-aktivitet uden for selve festivalen, siger festival-arrangør Peter Astrup.

- Hvert år kommer flere gæster, som via Freddy’s Bar får interesse for blues og soul-musikkens herligheder og booker efterfølgende en billet til festivalen året efter. Det er et ønske at inkludere Frederikshavn som værtsby.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste