Tro og helbred
En sund sjæl i et sundt legeme gør underværker
FREDERIKSHAVN: Torsdag 1. november 2018 får Abildgård Kirke besøg af professor i eksistentiel og åndelig omsorg og teolog Niels Christian Hvidt, Odense.
Han holder foredrag om forholdet mellem tro og helbred. Han har i mange år bedrevet forskning i netop sammenhængen mellem tro og helbred, som har været et relativt overset emne i den danske sundhedsfaglige forskning.
I de fleste kulturer og religioner har der imidlertid været en afgørende forbindelse mellem tro og helbred med fokus på sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl.
Niels Christian Hvidt har fokus på disse emner og befinder sig midt i krydsfeltet mellem tro, mening og videnskab.
Foredraget er en del af foredragsrækken om "Tro med udtryk" i Abildgård Kirke hen over efteråret 18 og foråret 19.