Søndag kl. 13 anløber skoleskibet Frederikshavn havn.
Det sker

Tilbage efter super togt

Søndag anløber Skoleskibet Danmark i Frederikshavn

27. november 2021 kl. 07:45

Søndag kl. 13 lægger skoleskibet til kaj efter det første togt i det seneste halvandet år, hvor der har været mulighed for landlov.

Det 11 uger lange togt gik denne gang via Dublin i Irland, Portimao i Portugal og Ponta Delgada, Azorerne, inden kursen igen blev lagt mod DANMARK og hjemhavnen i Frederikshavn.

Når eleverne går i land, dimitterer de som ubefarne skibsassistenter og kan påbegynde deres maritime karriere.

Skoleskibet befinder sig allerede nu i dansk farvand- og syder af aktivitet.

Der er fuld skrue fra mønstringen kl. 8 til efter solen går ned for de afsluttende prøver i forskellige fag skal jo gennemføres.

- Ud over de store oplevelser på togtet, sker der meget med eleverne på togtet. De skal indgå i et tæt fællesskab i lang tid med hver sin veldefinerede rolle for, at ”tandhjulene i maskinen” kan køre. Det er gået rigtigt godt, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de unge vil kunne bruge denne erfaring fremover, ikke mindst i forhold til at indgå i teamarbejde, understreger kaptajn Karl Zilmer.

I år er interessen for at forfølge en karriere i Det Blå Danmark exceptionelt stor.

47 af de 80 elever ombord har således søgt ind til Esvagt i Esbjerg, og det glæder direktør for MARTEC, Pia Ankerstjerne:

- Skoleskibet DANMARK er uvurderlig i arbejdet med at skabe interesse for de maritime uddannelser. Åbenhed over for en maritim karriere er en af de vigtige parametre, når vi udvælger elever til togterne på Skoleskibet.

- Derfor er glæden ekstra stor, når vi nu erfarer, at så mange af eleverne har fået øjnene op for de store og spændende karrieremuligheder herhjemme og i udlandet i umiddelbart forlængelse af togtet.

- Vi håber, de kommer til at bidrage til Det Blå Danmark i mange år fremover, fastslår direktøren.

t Hos MARTEC er man allerede i gang med at rekruttere til næste togt med uddannelsesstart i februar 2022.

Ansøgningsfristen for at komme i betragtning til næste togt er den 8. januar.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu