Billede beskrivelse

Tennisklubbens padelbane indviet

Medlemsvækst: Klubben har kæmpe succes med den ny padelbane

22. juni 2021 kl. 04.10

Skagen Tennisklub kunne i weekenden indvie det seneste skud på aktivitetsstammen - en ny padelbane.

Med padelbanen kan klubben nu tilbyde en idrætsgren i massiv vækst til børn, unge og familier på anlægget på Drachmannsvej.

Og det er virkelig noget, medlemmerne - og nytilkomne medlemmer har bemærket.

- Vi har over det sneste år oplevet en ganske betydelgi emdlemsvækst - og ibntet tyder på at den stopper nu, siger formand Johan Hessellund.

Ved indvielsen bød han velkommen og fortalte om padelsporten og banens tilblivelse.

- Padel er den hurtigst voksende sport i Danmark, bl.a. fordi den er velegnet for såvel begyndere som øvede. Tilbage i 2018 så vi spillet udfoldet på feriesteder i Sydspanien.

_ Vi faldt for spillet, og så det som en aktivitet, der virkelig kunne udvikle Skagen Tennisklub.

- Vi var klar over, at det var vigtigt, at padelbanen blev organiseret i foreningsregi, og dermed blev en del af den lokale breddeidræt, så prisen for medlemskab og baneleje kan holdes på et rimeligt lavt niveau, således at alle har råd til at være med, sagde formanden.

Erfaringer fra anlæg af padelbaner ved tennisanlæg overalt i Danmark har betydet stor fremgang af nye medlemmer for klubberne.

Det er over al forventning også sket i Skagen.

I 2020 havde klubben 113 medlemmer, men nu inden sommerferien og efter kun 2½ måned med padel – har vi 190 medlemmer i Skagen Tennisklub. Altså næsten en fordobling af medlemmer.

- Dertil kommer, at vi samtidigt har fordoblet vores årlige sponsorbidrag til driften – og nu i tillæg har ca. 25 sponsormedlemmer i vores klub. Desuden er der mange gæstespillere på banen i weekender. Kort sagt: Padelbanen er en stor succes allerede nu, sagde Kohan Hessellund.

Klubben har haft nedsat et Padeludvalg til at planlægge og gennemføre anlægget af banen og udenomsarealer.

- Vi er glade for, at det blev Sport Trading ApS, der leverede det bedste og billigste tilbud på anlæg af banen – de har jo også leveret og serviceret vore fire flotte tennisbaner siden 2007, understregede formanden.

Sport Trading ApS holdt tidsplanen trods to uger med hård frost i byggeperioden, og leverede et flot stykke arbejde i bedste kvalitet med drænasfalt under græstæppet, lysmaster med mange lux, og fineste kvalitet bane og vægge, leveret direkte fra Madrid. Banen kan bruges hele året rundt med mindre, der er sne eller frost.

Banen har kostet knap 400.000 kr., inkl. moms og dertil kommer udenomsarealer, låsesystemer, booking- og betalingssystem for godt 100.000 kr.

Klubben har modtaget knap 300.000 kroner i støtte fra Sparekassen Vendsyssel, Skagen Afdeling, Nordea Fonden, Folkeoplysningsudvalgets Anlægspulje i Frederikshavn Kommune, Velux Fonden, DIF og DGI´s foreningspulje, Spar Nord Fonden og Sol og Strands Lokale Håndsrækning.

Hertil kommer at padelbanen har betydet nye driftsponsorer som Home og Joha A/S, medens Huset Holst har sponseret de to fine bænke, som kan ses ved banen.

Skagen tennisklubs hovedsponsor Sparekassen Vendsyssel ved områdedirektør Anders Mortensen gik herefter på den røde løber og klippede snoren over.

Der blev udbragt et Skagen-hurra for padelbanen og Skagen Tennisklub var efterfølgende vært ved en traktement med champagne og pindemadder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste