Spis sammen i Gærum
Den populære aften har holdt flyttedag og er denne gang om fredagen
GÆRUM: Traditionen tro inviterer Gærum Samvirke - samarbejdet mellem foreninger, skole og Kernehus - til den årlige Spis-Sammen aften i hallen på Gærum skole.
Der er dog den ændring, at det foregår en fredag aften, nemlig fredag den 8. februar kl. 17-20. Ellers er konceptet det samme. Spisning for hele familien i form af skinkesteg med flødekartofler og salat, underholdning ved børn fra Gærum og musik ved Per Ejstrud.
Der vil desuden være aktiviteter i storrummet for børn og barnlige sjæle. Billetter kan som sædvanligt købes i Brugsen, 75 kr. for voksne og 40 kr. for børn.