Sommerfest og VM-feber på Frederikshavn Stadion
FfI Fodbold varmer op til Danmarks første VM-kamp lørdag 16. juni
FREDERIKSHAVN: Sommeren står i VM-fodboldens tegn og FfI Fodbold varmer op til Danmarks første VM-kamp med stor sommerfest på Frederikshavn Stadion.
Det sker lørdag den 16. juni fra 10-18, hvor der vil være fodboldkampe, hoppeborg, forskellig opvisning, tombola med mere.
På p-pladsen ved det røde klubhus bliver der stort kræmmermarked.
Klokken 14 spiller FfI’s førstehold i serie 1 mod Brønderslev på Empire Stadium.
Der er gratis entré og fri parkering.
Danmark spiller sin første VM-kamp samme aften klokken 18 og modstanderen er Peru.
De øvrige hold i Danmarks pulje er Australien og Frankrig.