Solforgyldt Palm Beach Festival
Alt tyder på fedt sommervejr over Palmestrande, når der er festival 27 og 28 juli
FREDERIKSHAVN: Strandkantsdanmark lyder forjættende - og det er da også en drøm af skabe Palm Beach Festival, hvis ellers der er smukt sommervejr.
Og det er der heldigvis meget der tyder på er realiteten, når der blæses op til Palm Beach Festival 2018.
Yr.no taler om milde vinde og høj sol - og så er der jo ingen grund til at tjekke andre vejrsites.
Festivalen har også noget til gode - en revanche fra den lunefulde danske sommer, der sidste år forstyrrede festivalen med skybrudlignende tilstande over Palmestranden.
Men sidste år er sidste år - og der skal mere end dårligt vejr et år til at holde arrangører Tim Simonsen og Palm Beach Festival væk fra Palmestranden.
Og med afsæt i vejr-analyserne, så er chancen for at deltagerne får den ultimative følelse af “Beach Party", som på de sydlandske strande, til stede i år.
Musikkonceptet baserer sig overordent på elektronisk, hiphop og ungdommeligt musik, båret af indbegrebet af fest.
Festivalen byder på rigtig mange gode bands - blandt andet danske dj-duo Zookeepers, Mathias And The Beatroots og KATO.
Ud over dem kan man møde HoffeTV, FOOL, ICEKIID, One Surprise Act! DJ Høyer & Gunde, NEMO, Lundholm&Kristensen, Morten Morville, Busy Doin´ Nothin, NIKLAS BAK, KEJSER, Dj Ida Marie, Uta, DJ AJAY, Dökk og sikkert mange flere.
Ud over musikken og samværet byder Palm Beach Festival We Meat - Burger, Yogo (Ice Cream Rolls), Juice-baren, Heineken-område, Beachvolley og Drunk in cross race