Billede beskrivelse

Skyttehuset åbner dørene

Satser på at skaffe nye medlemmer på Skydesportens dag

30. september 2018 kl. 11.20

FREDERIKSHAVN: Lørdag 13. oktober åbner Frederikshavn Skyttekreds dørene for alle interesserede til Skydesportens Dag. Det sker i Skyttehuset på Grønlandsvej nr. 16 i Frederikshavn fra kl. 10-13.

Her kan man opleve stemningen på skydebanen og prøv at skyde med et rigtigt våben.

Der står værter fra klubben klar og instruktørerne giver en introduktion til sporten, så du kan prøve at skyde rigtigt.

DGI Skydning står i samarbejde med skytteforeninger over hele landet står bag Skydesportens Dag.

- Vi vil gerne vise, at skydning er en spændende idræt. Og så er det en idræt, hele familien kan samles om, og som kan dyrkes på tværs af generationer, siger Jakob Nielsen, der er konsulent i DGI Skydning.

Et par timer på skydebanen til Skydesportens Dag vil vise, at skydning er en seriøs sport, hvor træning hele tiden kan gøre dig bedre.

- Skydning er ikke en fysisk sport, men den kan noget mentalt, for i skydning skal du koncentrere dig og holde fokus, og jeg tror, det er utrolig sundt at lægge iPad og mobil væk og geare ned i en travl hverdag. Og det er det, skydning kan, siger Jakob Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste