Skagen har inspireret mange digtere
Det var ikke kun malere, der gennem årene er blevet inspireret af Skagens dejlige miljø. Også mange digtere og forfattere er siden Skagen blev ”opdaget” i 1800-tallet blevet inspireret af stedet.
Det vil Drachmann-Kvartetten vise ved sommerens næstsidste aften onsdag 25. august klokken 20 i Bamsemuseets café i Østerby med den litterære cabaret, der har Skagen, som gennemgående tema.
Drachmann-Kvartetten, der består af ægteparrene Birgit og Poul Bernth og Ann-Mare Gabrielsson og Jesper Hegaard, vil præsentere et program bestående af digte, viser og sange suppleret med beretninger af og om blandt andre Steen Steensen Blicher, H. C. Andersen, Holger Drachmann, Harald Bergstedt, Klaus Rifbjerg, Ole Wivel og Sten Kaalø.
I cafeens hyggelige lokale, der danner en hyggelig ramme om aftenen, kan der købediverse forfriskninger som vin, øl og kaffe med kage.
Billetterne bestilles på holger@gabrielsson.dk eller købes ved indgangen.