Billede beskrivelse

Sanger spiller debutkoncert i Nordjylland

09. maj 2024 kl. 11.01

SÆBY: Det er lykkedes Sæby Bryghus at få komponist og sanger Anna Scharling til at give koncert lørdag den 25. maj, klokken 15.30.

Det er første gang 36-årige Anna Scharling fra København optræder under eget navn i det nordjyske.

Hun har netop udgivet albummet ”Langdistanceløber” med ni nye numre, der i slutningen af april blev præsenteret i Kulturhuset Krudttønden på Østerbro.

- På Sæby Bryghus vil jeg synge mine sange fra Langdistanceløber, kombineret med et par afstikkere fra mit gamle engelske repertoire, siger Anna Scharling.

Langdistanceløber er kun udgivet digitalt, men Anna har lavet noget hun kalder Cover(c)Arts, som er originale kollagekunst-kort, der indeholder en downloadkode til musikken. Interesserede kan købe deres eget unikke Cover(C)Art og et fysisk minde med hjem fra koncerten.

Anna Scharling er en flittig og travl kvinde uden egen impresario, hvorfor hun, udover det kunstneriske, selv tager sig af alt det praktiske med indspilning og holder styr på koncertaftaler med videre.

Ud over egen karriere har hun siden 2016 været korleder for tre kor i København.

Efter koncerten i bryghuset glæder Anna sig til at tager videre nordpå i et lånt sommerhus. Her vil hun trække sig tilbage nogle dage og koncentrere sig om at skrive nye sange.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste