Billede beskrivelse

Sæby Inner Wheel sætter liv i den gamle Købmandsgård

13. august 2021 kl. 16.45

Sæby Inner Wheel kalder til loppemarked i den 200 år gamle Købmandsgård i weekenden 14 og 15 august.

Begge dage starter loppemarkedet kl. 9.00 og slutter kl. 16.00.

Der vil være liv og aktiviteter både inde i hestestalden og ude i gården.

De penge, der kommer ind fra salg af lopper, går ubeskåret til specialklasserne på Sæby Syd og Sæbygård Skolen, som omfatter klassetrinende 0.- 4. klasse og 5. - 9. klasse. I

alt 28 børn vil få glæde af salget på loppemarkedet.

For specialklasserne er det svært at skaffe midler, til noget der rækker ud over den daglige undervisning.

Derfor har Sæby Inner Wheel valgt at give alle pengene fra salget på loppemarkedet til netop dette vigtige arbejde.

Udover loppemarkedet i stalden er ejendomsmæglerkæden home også til stede i Købmandsgården, hvor de medvirker til at øge støttebeløbet til specialklasserne på Sæby Syd og Sæbygård Skolen.

home giver 300 kr. i støtte ved hver husvurdering, der bliver bestilt og efterfølgende gennemført.

Støtten gives i løbet af de to loppemarkedsdage, så Sæby Inner Wheel håber rigtig mange vil kigge forbi og enten købe lopper eller bestille en husvurdering.

Sæby Inner Wheel Klub blev startet den 12. juni 1965. Klubben er et kvindenetværk med i dag 35 medlemmer og er en del af Inner Wheel Danmark, som er en del af en verdensomspændende organisation med klubber i 104 lande og 108.000 medlemmer.

Inner Wheel klubbens mål er at fremme sandt venskab og give plads til personlig udvikling, at fremme hjælpsomhed og medmenneskelig forståelse via engagement i hjælpearbejde og at fremme international forståelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste