Billede beskrivelse

Sæby er klar til Havnefest

06. juli 2023 kl. 06.01
Opdateret 07. juli 2023 kl. 12.00

Under temaet Mad-Musik-Ferie i weekenden den 14., 15. og 16. juli vil gæsterne på Sæby Havn kunne høre og smage lyden af dansk hygge.

Havnefesten bliver afholdt i den inderste del af Sæby Havn ved havnekontoret, fiskerestaurant, sejlklubben og værftspladsen.

Arrangørerne, Sæby Basketball Club og Sæby Rednings- & Bjærgelaug ønsker at skabe en afslappet og hyggelig stemning hvor der lægges op til, at såvel turister ”til vands og til lands” samt lokalbefolkningen kan få nogle gode oplevelser.

Billede beskrivelse

Den musikalske underholdning er i år lagt i hænderne på ”Ibsen´s Kapel” og ”Willers med dans” på åbningsdagen. Lørdag lægger Henrik Mølbak for, hvorefter Advokaternes New Orleans Jazz Band tager over, inden ”De Lune Jyder” om aftenen spiller op til dans i festteltet. Søndag spiller ”Kaejlanders” glad jazz ved Havnekontoret.

Slagter Tranholm står for den kulinariske del af festen, hvor der tilbydes en lang række lækre retter i festteltet fredag aften og lørdag til frokost og aften.

Lørdag og søndag eftermiddag vil værftspladsen genlyde af god musik og inspirerende dans når ”Kom og Dans Sæby” og ”East Coast Linedance Sæby” giver opvisninger.

Stadepladserne og handelsboderne åbner fredag klokken 16 og lørdag og søndag klokken 10.

Havnefesten lukker umiddelbart efter udtrækningen af tombolaens hovedgevinst søndag klokken 16.15.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste