Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sådan markeres 500-års jubilæum

17. januar 2024 kl. 06.02

For at sætte fokus på Sæbys kommende 500-år købstadsjubilæum har Saltlandets Historiske Forening for Sæby og Omegn arrangeret et foredrag med titlen ”Sæby i 1800-tallet”.

Det bliver ingen ringere end arkivar på Byhistorisk Arkiv ved Sæby Museum fra 1981 til 1996, Jørgen Clausager, der står på podiet i Manegen.

Clausagers foredrag kommer til at berøre mange forhold gennem de seneste par hundrede år. Der vil blive talt om årsagen til, hvorfor byens folketal blev firdoblet fra 1801 til 1901, bystyret, politiske partier, herunder specielt styrkeforholdet mellem Venstre og Højre.

Udviklingen i byens mange virksomheder vil der naturligvis også blive fokuseret på. Turist- og kommunal service og hvad kirken har haft af betydning vil blive endevendt. Og ikke mindst de mange spændende borgeres personligheder vil blive spiddet.

Foredraget afholdes tirsdag den 23. januar klokken 19. Medlemmer kan deltage for 40 kroner og ikke medlemmer må erlægge 60 kroner ved indgangen. I entreen indgår kaffe og kage.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste