Billede beskrivelse

Så ruller bolden igen

09. august 2021 kl. 16.30

I dag summer det igen af liv på Fodboldvej.

Efterårsæsonen er skudt i gang og FfI skruer op for ambitionerne for de mindste fodboldspillere.

FFI Young Stars hedder projektet, der med hjælp fra de lokale afdelinger af Jysk, Sunset, jem & fix samt Kids Coolshop sætter nye grænser for udviklingen af den lokale børnefodbold.

De nye økonomiske rammer giver FfI mulighed for at skabe store oplevelser både på og udenfor banen, og der er allerede flere projekter i støbeskeen, så der er udsigt til et spændende og begivenhedsrigt efterår på Fodboldvej, understreger Kristian og Thomas fra Mikroafdelingen.

Coronakrisen har ikke ramt mikrofodbolden på Fodboldvej snarere tværtimod.

Mikroafdelingen rundede i juni måned spiller nummer 100, som fordeler sig næsten ligeligt imellem drenge- og pigespillere.

I takt med at der kommet nye medlemmer til, så har FfI udvidet trænerstaben i Mikroafdelingen, så der nu er 25 trænere tilknyttet.

Udover forældretrænere, så har FfI også startet en træneruddannelse for ni af klubbens U15 spillere, som deltager i træningen af de ældste mikrospillere, og som sammen med de øvrige forældretrænere skal gennemføre UEFAs C1 træneruddannelse senere på året.

Formand for FfI Fodbold Anders Brandt glæder sig over den store tilgang i Mikroafdelingen og konstatere at fremtiden ser lovende ud for FfI.

Fra klubbens side arbejdes der på, at aflaste trænerne, så flere af de praktiske opgaver udenfor banen udføres af et frivilligt hjælperkorps, så trænerne kan fokusere på de opgaver, der foregår på banen.

Der er fokus på udvikling både til træning og kamp, og træningen udføres som stationstræning, hvor alle spillere udfordres indenfor egen udviklingszone.

Der er plads til alle niveauer, og med op til 25 spillere/årgang, så er der et niveau til både de øvede og dem der lige er startet til fodbold.

U4-U6 træner med Hanne og Sarah ved klubhuset, og U7-U10 træner på mellemstykket.

FfI glæder sig til at se nuværende og nye spillere mandag kl.17, og der trænes fremover mandag og onsdag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste