Animationsfilm i Skagen Bio
Det sker

Så er der animationsfilm i Bio

19. juni 2021 kl. 04:02

Så er der igen film for børn og barnlige sjæle i Skagen Bio.

Søndag 20. juni kl. 13.30 viser Skagen Bio animationsfilmen ”Knudsen & Ludvigsen – det store dyr.”

Knudsen & Ludvigsen er to ubekymrede fyre, som bor i en tunnel sammen med en vaskebjørn.

De fordriver tiden med hygge, marmelade og lidt mundhuggeri.

Hyggen stopper dog brat, da en togkonduktør vil smide dem ud af tunnelen.

Men de har ikke nogen steder at tage hen, så hvad skal de gøre?

Så kommer Knudsen heldigvis i tanke om, at han har en supersej bedstefar, sørøveren kaptajn Knudsen, problemet er bare, at Knudsen ikke ved, hvor hans bedstefar bor, men hvis de finder ham, kan han helt sikkert hjælpe.

Derfor tager de to venner afsted for at finde den stærke og legendariske sørøver Knudsen.

Knudsen og Ludvigsen- og det store dyr er en sjov og finurlig tegnefilm med masser af musik og sang.

Det er også en tempofyldt film, hvor selve animationen hele tiden ændrer sig fra at være flot og farverig til enkle sort hvide blyantstegninger.

Man keder sig ikke, der er flere små historier i filmen og tempoet er højt.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu